Gave til kronprinseparret i forbindelse med deres besøg på Nordsøen i september 2011 afslørede Morten Lykke skulpturen “Blomkålstanker” til Kronprinseparret.
I skulpturen er der udfræsninger. Den største er familierummet, og rundt omkring er der andre “rum”. Familierummet er blot det største omgivet af gud, konge og fædreland.
“Jeg havde en stor oplevelse den dag, og det var helt specielt at snakke med Kronprinseparret. Jeg fortalte om skulpturen og de lyttede og spurgte interesseret.”
I familierummet i skulpturen er der to stole, to sjippetov og to bolde. Alt i sølv.
Skulpturen blev senere på dagen, efter kronprinsens ønske, leveret på kongeskibet. Til festmiddagen om aftenen stod den udstillet i salonen.